Hels brønd

Hels brønd

Måske har du nu fulgt en rod – en række trædestubbe – fra træet Ygdrasil og står nu ved denne brønd.

Hvis du graver i sandet ned til bunden, ser du et både smukt og hæsligt billede! Det er selveste dødsgudinden Hel, du ser.

Brønden hedder Hvergelmer, og den er indgangen til dødsriget. Her er iskoldt, mørkt, klamt og tåget. De døde, der kommer her, er dem, der er døde på ganske almindelig vis af sygdom eller af alderdom – man siger, at de er døde i Sotteseng. Måske er de blevet slået ihjel af en træl eller er flygtet i kamp.

I vikingernes verden var det ikke en god måde at dø på. Nej, mænd skulle dø tappert og ærefuldt i kamp for så at blive hentet til Valhalla som Guden Odins soldater.

Her æder og drikker de, og de slås på ægte vikingemanér, til der bliver brug for deres kræfter i den endelige kamp mod jætterne, når den gamle verden forgår i Ragnarok.

Nej, de svæklinge, der bare dør almindeligt, har ikke noget godt i udsigt – først skal de forbi dragen Nidhug, der suger alt blodet af dem, så de som blege dødninge kommer til Hels rige.

Her mødes de af Hel, der ser skræmmende ud – hele hendes ene side er blændende smuk, men hele den anden er sort og stinkende rådden.

Hun er datter af Loke og af jættekvinden Angerboda. Og hun er søster til Midgårdsormen og til ulven Fenris. Så hun er temmelig uhyggelig.

I Hels rige er der ikke rart at være, floden, de døde skal over, hedder Slid, Regnvåd er huset, dørtrinet hedder Snubletrin, fadet og kniven hedder Hunger og Sult, og Ganglad og Doven er hendes trælle.


Copyright © 2016 • design: Oyvind.dk

MytologiskPlads.dk