Lidskjalv

Lidskjalv

Her står en kæmpestol! Den er så høj, så den er meget svær at komme op i, men når du først er deroppe, kan du føle dig som Odin, der fra stolen kan se ud over hele verden og se alt, hvad der sker.

Du kan se ud over Onsild Ådal og op på den anden side. Det er ganske vist ikke hele verden, men det er langt og flot.

Stolen hedder Lidskjalv, og den er Odins stol. Kun han må sidde i den. På hans skuldre eller på ryglænet sidder to store, sorte ravne, Hugin og Munin. De to ravne flyver hver morgen ud i verden og vender hver aften tilbage, sætter sig på hans skuldre og fortæller ham om alt, hvad der er sket i gudernes og menneskenes verden.

Ved hans fødder ligger to store glubske ulve, Gere og Freke. De følger Odin, når han rider på den otte-benede hest, Sleipner, hen over himlen og får uvejr og efterårsstorme til at rase. De følger ham også i krig.
Når nogen serverer mad for Odin, giver han det til ulvene, for han selv lever kun af mjød og gudevin.


Copyright © 2016 • design: Oyvind.dk

MytologiskPlads.dk